Rejsebrev fra Australien

Jeg er draget til Adelaide i Sydaustralien, hvor jeg tilbringer det sidste år af min uddannelsesstilling inden for anæstesiologi og intensiv medicin på Royal Adelaide Hospital (universitetshospital med ca. 700 senge).


Egentlig skulle jeg efter at have tilbragt de første tre år på Rigshospitalet have været et år til Holbæk Centralsygehus – men jeg fik et tilbud om et ophold på RAH gennem Annemarie Bondegaard Thomsen, som er overlæge på HovedOrtoCentrets anæstesiafdeling og i TraumeCentret, og som selv har arbejdet på RAH. Hun formidlede kontakten til RAH – Sundhedsstyrelsen godkendte ændringen i uddannelsesforløbet – anæstesiologerne på Holbæk CS var så venlige at tillade mig at opsige min kontrakt dér – og efter at have overvundet visse bureaukratiske barrierer (se nedenfor) var det bare at tage af sted.

Arbejdet består af klinisk arbejde på intensivafdelingen såvel som transport af patienter, der er kritisk syge eller på anden vis har behov for intensiv terapi.

Intensivafdelingen med ligner meget en dansk afdeling mht. behandlingsstrategier og rutiner – og er præget af stor travlhed. Den har 24 højintensive pladser, alle på enestuer, og 10 ”step down” (semi-intensive) pladser. Der indlægges omkring 1300 højintensive og 1500 semi-intensive patienter årligt. Case mix’et er bredt – børn behandles almindeligvis på byens børnehospital, solid organtransplantation udføres andetsteds, og thoraxkirurgiske patienter som hos os har deres egen intensiv afdeling – men ellers er her ”alt” inklusive patienter med multi- og neurotraume, brandsår, diverse almindelige akut medicinske tilstande og kuriositeter som tetanus (stivkrampe) og slangebid. Procedurer som perkutan trakeostomi og pleuradrænanlæggelse udføres rutinemæssigt af afdelingens egne læger, mens fx ultralyd til anlæggelse af centralvenekater, ekkokardiografi og bronkoskopier synes at anvendes sjældnere end hos os. I modsætning til Danmark, hvor intensiv terapi er et subspeciale inden for anæstesiologi, er det et selvstændigt speciale i Australien. Miljøet på afdelingen er godt. Lægerne er generelt dygtige, entusiastiske og teoretisk yderst velfunderede – og alle er enormt venlige og hjælpsomme. Den normerede ugentlige arbejdstid i Australien er 38 timer – ofte i form af en samlet intens arbejdsperiode fulgt af et antal fridage. Fx arbejder Registrars på RAH’s intensivafdeling 2-3 dage fra kl. 8-19 fulgt af 2-3 nætter fra 18.30-ca. 9, mens Senior Registrars arbejder 7 dage i træk med tilstedeværelse i dagtid og tilkaldevagt om natten, fulgt af 7 dages fri. Ret intenst – men det giver gode friperioder, hvor man kan lege turist!

Transporterne foregår afhængig af afstanden i ambulance, helikopter eller fly og dækker fortrinsvis delstaten South Australia, men transporter fra Northern Territory til RAH og mellem andre delstater forekommer også. Som transportlæge er man også en del af det præhospitale beredskab, som mobiliseres fx ved trafikulykker, og fungerer endvidere som sparringspartner for læger på de små hospitaler enten pr. telefon eller ved brug af telemedicin.

Ud over mig arbejder der p.t. to danske anæstesiologer på RAH – til vinter bliver vi suppleret af yderligere to læger fra Rigshospitalet, som skal arbejde på skadestuen (emergency medicine er også et selvstændigt speciale). Ud over Danmark og Sverige er her også personale fra fx England, Skotland, Holland, Tyskland, Italien, Estland, Polen, Indien, Malaysia, Sydafrika – og også enkelte australiere J !

Hvorfor tage af sted? For mig gjaldt det, at det ikke som udgangspunkt var min egen idé – men da Annemarie foreslog mig at tage af sted, var jeg straks tændt. Det var for mig et spørgsmål om at få nye erfaringer og at udfordre mig selv fagligt ved at arbejde et nyt sted og med nye aspekter af faget (ikke mindst transportmedicin) – men også om at få chancen for at rejse rundt i Australien. Jeg har ikke mand eller børn, og det gør det på den ene side logistisk nemmere at tage af sted – men på den anden side skal det ikke afholde andre i at tage af sted sammen med ”kernefamilien” – man vinder noget ved at kunne dele oplevelserne med andre. Når jeg har talt med andre, der har opholdt sig hernede sammen med familien, giver de udtryk for, at det var en stor og god oplevelse.
Australien er jo et ”anglosaksisk” land, og som sådan lægges der ret stor vægt på den teoretiske viden; speciallægeuddannelsen hernede består (ud over den kliniske træning) af to eksaminer (”Primary” og ”Clinical”). Som følge heraf er lægerne på alle niveauer teoretisk enormt velfunderede – hvilket for mig har været den største udfordring sammen med oplevelsen af at være ”ny”, skulle lære de engelske termer for udstyr og lære de lokale behandlingsprincipper. Til gengæld oplever jeg arbejdsmiljøet i øvrigt som langt mere afslappet og mindre formelt, end det rapporteres at være fx i England, USA og Tyskland. Der lægges en vis vægt på sociale arrangementer, både for lægerne og for hele afdelingen sammen. Så vidt det er muligt, spiser lægegruppen frokost sammen – et initiativ, der yderligere styrker den gode atmosfære.

Hvis du gerne vil prøve at arbejde i Australien, vil jeg foreslå følgende slagplan:

1. Find en interesseret værtsafdeling – på RAH kan anæstesirelevant ansættelse foregå på anæstesiafdelingen, intensivafdelingen eller (formentlig) i skadestuen. Man kan arbejde som Retrieval doctor (patienttransporter) med primær ansættelse dér eller sideløbende med ansættelse på de andre afdelinger. Ansøgning om ansættelse foregår stort set som i Danmark.
2. Hvis din ansættelse skal tælle i (evt. erstatte et andet element i) speciallægeuddannelsen, skal Sundhedsstyrelsen godkende den. Nærmere vejledning ses på www.sst.dk; søg i god tid fx et år før planlagt ansættelse – det kan tage et par måneder at få godkendelsen. Min egen ansøgning indeholdt
a. Et følgebrev, hvor jeg kort redegjorde for ansøgningens art, min nuværende status som læge under speciallægeuddannelse og en henvisning til Annemarie som formidler af kontakten. Endelig nævnte jeg, at der var præcedens for godkendelse af afdelingen, idet en anden læge (Helle Scharling) tidligere havde fået godkendt et ophold hér.
b. Ansøgning om vurdering af uddannelse i anæstesiologi (Sundhedsstyrelsens ansøgningsskema, kan hentes på hjemmesiden).
c. ”Recognition of medical internship / specialist training abroad” (Sundhedsstyrelsens ansøgningsskema, kan hentes på hjemmesiden) – original – skal underskrives af ansættende myndighed dvs. i praksis ansættende overlæge (i mit tilfælde Marianne Chapman, overlæge på intensivafdelingen og ansvarlig for staben af Registrars).
d. Autorisation som læge (eksamensbevis) – kopi.
e. Tilladelse til selvstændigt virke som læge (B-autorisation) – kopi.
f. Ansættelses- og uddannelsesaftalen for mit hoveduddannelsesforløb (ansættelseskontrakt) – kopi.
g. CS-bilag for gennemført Fase II i anæstesiologi – kopi.
h. Kursusbevis for hidtidig deltagelse i A-kurser i anæstesiologi – kopi.
i. Brev fra dr. Nick Edwards, ICU, RAH, med information om afdelingen og ansættelsens / uddannelsens indhold.
j. Informationsskrivelse fra ICU, RAH.
Det svarer stort set til, hvad SST forlanger plus lidt mere – min religion er, at i bureaukratiske anliggender skal man i hvert fald ikke sende for lidt! OBS – mangler der et bilag, skal du ikke regne med, at SST selv skriver tilbage og gør opmærksom på problemet.
3. Du skal have et særligt visum for at kunne bo og arbejde i Australien – mit er et såkaldt occupational training visa. Det er fornuftigt at påbegynde dette ca. et halvt år før man skal af sted. Visumansøgningen skal sendes til den australske ambassade i Berlin, for detaljer se www.australian-embassy.de og www.immi.gov.au.
Da du skal arbejde på et hospital, kræves en udvidet helbredsattest, som indbefatter blodprøver for hepatitis og HIV – samt et rtg. thorax. Både helbredsundersøgelse, blodprøver og rtg. skal udføres af læger, der er autoriseret hertil af de australske myndigheder – navne mv. på autoriserede danske læger findes på immigrationsmyndighedernes hjemmeside. Jeg benyttede mig af Mette Stockholm,
som er praktiserende læge i København, og Trianglens Røntgenklinik.
Ud over helbredsattesten skal du også sende en straffeattest. Den kan fås fra politiet – hvis du spørger om det, kan de udstede den på engelsk. Jeg glemte det – det gik alligevel med en dansksproget attest – men jeg kan selvfølgelig ikke love, at det vil gå i alle tilfælde.
4. Den sidste større hurdle for at komme af sted er en engelskprøve – almindeligvis IELTS, hvor man i hvert fald på RAH kræver, at man scorer mindst 7 af 9 points i hvert af modulerne læse, skrive, lytte og tale. Se www.ielts.org – jeg tog testen på British Council i København, www.britishcouncil.dk,
men den kan også tages andre steder fx i London og Lund. Det er ikke en svær test, men et godt resultat vil for de fleste forudsætte, at man har sat sig ind i måden, der testes på – lidt ligesom den teoretiske køreprøve.
Håber, at disse oplysninger er en start for andre, der vil prøve noget nyt – lad jer ikke afskrække af papirarbejdet, det er en god oplevelse under alle omstændigheder, og der er mange spændende rejsemål i Australien! I er velkomne til at maile til mig, hvis I savner yderligere oplysninger.

Mange hilsener
Kirsten
Kirsten.moller@dadlnet.dk